Camping Tonini, med den perfekte beliggenhed ved Gardasøens østkyst, befinder sig kun 2 km fra Malcesines middelalderstemning og 12 km fra det internationale Torbole.

Brede terasser med søudsigt i skyggen af frodige oliventræer. En privat underjordisk passage sørger for en sikker og direkte adgang til stranden, der byder på adskillige muligheder for at dyrke vandsport, så som wind- og kitesurfing. For de mindre aktive gæster byder stranden med de små hvide sten på en fantastisk udsigt. Derforuden er der mange andre ting at foretage sig. Hvorfor ikke deltage i en tur med færgen søen rundt, en gåtur i olivenlundene eller i de små charmerende byer rundt på kysten, eller hvad med at tage op med den nye svævebane for at beundre den enestående udsigt!

Man må ikke glemme at netop vores område er et sandt eldorado for mountain-bikes og svæveflyvning med parapend-faldskærme. Det er muligt at bestille et tandemhop fra toppen af Monte Baldo (1800 m) direkte ved vores reception, ligesom man kan booke en guidet tur med mountain-bike. Tonini-campingpladsen er godt udstyret, lige fra de nye og moderne toiletter og brusekabiner med varmt vand, til stativer til vores surfende gæsters bræt og sejl. Til vore gæster er der i øvrigt på selve pladsen en lille butik, en beachvolley-bane, bordtennis og en legeplads. Camping Tonini kan også tilbyde ferielejligheder til to eller fire personer, samt rene og behagelige Bed&Breakfast-værelser, alle med en enestående udsigt over Gardasøen.

dogs